Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 08-10-2025
Til vores klinik i Varde søger vi en klinikassistent til en fast stilling på 30-37 timer om ugen.
Stillingen
Du bliver en vigtig samarbejdspartner til klinikkens tandlæger, og vil få spændende hverdag med et stort flow af spændende behandlinger og mulighed for faglig udvikling.
Du vil skulle veksle mellem assistance ved stolen, arbejde i sterilen og nogle administrative opgaver.
Du vil referere til klinikleder Anni, som er ansvarlig for den daglige drift på vores klinikker i både Varde, Esbjerg og Ribe.
Klinikken
Klinikken er en moderne og indbydende tandklinik centralt beliggende i Varde. Vi råder over otte behandlingsrum, alle udstyret med den nyeste teknologi, der skaber de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.
Du bliver en del af et stabilt og velfungerende team bestående af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, receptionist og klinikleder, som alle arbejder tæt sammen for at skabe de bedste resultater.
Vi værdsætter en åben og ærlig kultur, hvor vi støtter hinanden i hverdagen. Hos os er der altid plads til både humor og hygge – også når tempoet er højt.
Dig
Du er uddannet klinikassistent og har erfaring fra klinik med assistance til alle former for behandling. Du trives i en hverdag med egne ansvarsområder og brænder for dit fagområde og har en høj faglig stolthed.
Du har en positiv attitude som smitter af på dine omgivelser og møder både kolleger og patienter med et smil, og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab og at vi sammen når vores fælles mål.
Du er…
-
Samarbejdsorienteret: samarbejder med andre for at opnå fælles mål.
-
Hensyntagende: er imødekommende, har let ved at sætte sig i andres sted, lytter og udviser hensyn om omsorg for både patienter og kolleger.
-
Struktureret: arbejder efter en klar proces, organiserer og planlægger dit arbejde godt, afslutter det, der er startet, og overholder deadlines.
-
Løsningsorienteret: finder hurtigt løsninger på problemer, der opstår.
Vi anvender Dental Suite, og har du kendskab hertil er det en fordel, men ellers står vi klar til at lære dig programmet.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Europas største tandlægekæde med omkring 600 klinikker fordelt over 11 lande i Europa – heraf 25 i Danmark.
Vi gør os umage for ikke blot at levere gode behandlinger, men også at være et godt sted at arbejde. Vi er derfor stolte over netop at være certificeret ”Great Place to Work” for 4. år i træk.
Du får kontinuerligt mulighed for efter- og videreuddannelse, idet vi har stort fokus på at give vores medarbejdere mulighed for at skabe sig den karriere, de drømmer om – eller for at bygge videre på den, de allerede har. Det er afgørende for vores succes indenfor tandlægebranchen, at vores klinikpersonale altid er opdaterede på den nyeste viden og udvikling indenfor faget.
Ansøgning
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Klinikleder Anni, på telefon 25465302 eller mail anni.lambertsen@colosseumklinikken.dk
Vi indkalder løbende til samtaler, og lukker stillingen når den rette kandidat er fundet.