Jobopslag

Erfaren tandlæge - klar til noget nyt?

Tandlæge | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 11-07-2025

Søger du meningsfuld karriereudvikling, selvom det starter som vikariat?

Som erfaren tandlæge ved du, at de rigtige muligheder ikke altid kommer med perfekt timing. Dette barselsvikariat på 32 timer kan være springbrættet til din næste faglige milepæl - med konkret udsigt til fastansættelse i en voksende praksis.

Tandlægen.dk Taastrup - i nye faciliteter

Vi har etableret os i moderne lokaler med nyeste teknologi. Vores centrale beliggenhed sikrer nem adgang for både dig og dine patienter.

Som erfaren tandlæge vil du sætte pris på:

  • Professionelt udstyr: Digital kronebehandling samme dag, + xxxx
  • Faglig frihed: Plads til at praktisere efter din erfaring og kompetencer
  • Stabilt patientgrundlag: Loyale patienter og høj Trustpilot-rating
  • Kompetent team: 3 tandlæger, 3 tandplejere, 5 klinikassistenter + souschef

Hvorfor dette vikariat giver mening for dig

Timing: Start november 2025 - en kollega går på barsel

Perspektiv: Realistisk mulighed for fastansættelse i en voksende praksis

Faglig bredde: Fra almen tandbehandling til komplicerede indgreb

Udvikling: Vi investerer aktivt i at udvide vores in-house specialkompetencer

Tandlægen.dk - Et fagligt netværk Som en del af et større netværk sikres vore behandlere vedvarende udvikling.

Vi byder på:

  • Målrettet efteruddannelse: Kurser efter interesser og behov
  • Et stort netværk: Mulighed for faglig sparring på tværs af klinikker, ????årlige fagdage med kollegaer fra hele tandlægen.dk mm.
  • Karriereudvikling: Mulighed for at specialisere sig og få større ansvar

Din profil - mere end bare erfaring.

Du er en etableret tandlæge, der:

  • Søger ny inspiration og er klar til at bidrage til en voksende praksis
  • Værdsætter faglig udvikling og kan se potentialet i tandlægen.dk-netværket
  • Trives med varierede udfordringer - fra rutine- til komplekse behandlinger
  • Har en specialinteresse, som du gerne vil udvikle videre (et plus, ikke krav)
  • Skaber gode patientrelationer gennem erfaring og empati

Vi tilbyder:

  • 32 timer/uge med fuldt booket kalender fra dag ét
  • Fastansættelsesmulighed efter barselsvikariat
  • Faglig sparring med engagerede kollegaer
  • Månedlige fagmøder og sociale arrangementer
  • Moderne faciliteter i attraktive omgivelser

Opstart: November 2025

Kontakt:

Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Bianca eller Klinikejer Mikkel via klinikkens nr. 70 400 352.

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende. Da ferietiden nærmer sig kan det ske, at vi først vender retur medio august.

tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.

Der er i dag 42 klinikker i tandlægen.dk og over 850 ansatte.

Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.

  • Ansøgningsfrist
    10. august 2025
  • Kontakt
  • Se også
  • Ansøg