Tandplejer | Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 25-06-2025
Kom til tandlægen.dk i Sakskøbing
Få en spændende og varieret aftalebog, faglig sparring, hjælp til klargøring og god tid til patienterne
Bliv tandplejer i tandlægen.dk's hyggelige klinik i Sakskøbing. Oplev en afslappet stemning. Mød søde patienter og få et tæt samarbejde med klinikkens anden tandplejer og tandlæger.
Vores udstyr er i top, instrumenterne er skarpe. Du får hjælp til at dække op, spritte af og fremkalde røntgen. Receptionen klarer regninger og nye tider.
Faglighed og fleksibilitet i højsædet
Hos os får du en arbejdsplads, hvor faglighed er i højsædet, og hvor vi løbende prioriterer efteruddannelse af hele personalet. Vi støtter din faglige udvikling - og er du ny i faget bliver du tildelt en mentor, som altid er klar med gode råd, når tvivlen sætter ind. Detil afholder tandlægen.dk bootcamp, når der kan samles et hold af nyuddannede i kæden. En bootcamp, der giver ekstra god indføring i særlov, journalskrivning, patientkommunikation mv.
Vi har i øvrigt en uformel tone, let til grin og et stærkt kollegialt sammenhold.
Vi udviser stor fleksibilitet, så du kan få arbejds- og privatliv til at hænge sammen. Derfor er vi åbne for dialog om både arbejdstid og arbejdsdage.
Du får en fyldt aftalebog med stor variation i behandlinger – og du styrer selv, hvor lang tid du afsætter til hver patient.
Om tandlægen.dk på Lolland/Falster
Tandlægen.dk i Sakskøbing er en del af en større klinik fordelt på to matrikler - hvoraf den anden del ligger i Nykøbing. Vi har et tæt samarbejde blandt alle personalegrupper på tværs af vores to klinikker, og vi lægger således også vægt på, at alle medarbejdere og patienter føler sig godt tilpas uanset lokation.
-
Teamet består af 15 tandlæger, 6 tandplejere, 3 receptionister, 14 klinikassistenter og 1 souschef fordelt på de to klinikker.
-
Klinikken i Nykøbing har 11 behandlerrum, CBCT-scanner og mikroskop.
-
Klinikken i Sakskøbing har 4 behandlerrum og OP.
-
Vi fortager alle former for tandbehandlinger - herunder også behandling i fuld narkose.
Interesseret?
Har vi vakt din interesse, er du meget velkommen til at kontakte souschef Maria Puk Hansen på tlf. 54 86 00 86 for yderligere information eller sende din ansøgning via "Ansøg" feltet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.
Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.
Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.
Der er i dag 42 klinikker i tandlægen.dk og over 850 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.