Specialtandlæge | Deltid | Region Sjælland | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 15-05-2025
Vores deltidsansatte specialtandlæge har søgt nye spændende udfordringer.
Vi søger derfor en dygtig specialtandlæge 2 dage ugentlig til vores velfungerende tandreguleringsafdeling pr. 1. september 2025 eller snarest derefter.
Tandreguleringen ledes af vores erfarne, fuldtidsansatte specialtandlæge. Teamet på vores tandregulering er normeret til 1,6 tandplejer og 5,2 klinikassistenter. Du vil møde dygtige og rutinerede medarbejdere, der brænder for ortodonti, og er opsøgende på at udvikle sig inden for området. Vi arbejder med en stor grad af uddelegering og selvstændigt arbejde under supervision fra specialtandlægen. Der er fokus på løbende faglig oplæring/efteruddannelse og sparring for hele teamet samt stor grad af medinddragelse og medindflydelse på løsning af arbejdsopgaverne. Tandplejen i Greve kommune varetager tandsundhed for ca. 13.000 børn og unge samt ca. 100 specialtandplejepatienter. Tandreguleringen er en del af Greve Kommunes Tandpleje, der er samlet i et nyere klinikhus, centralt beliggende i Greve. Klinikhuset består af 16 tandklinikker heraf 5 klinikker i vores tandreguleringsafdeling. Vi er i alt 35 medarbejdere.
Tandreguleringen og caries-afdelingen arbejder tæt sammen omkring ortodontien understøttet af faglig sparring og et godt arbejdsfællesskab. Det er vores fælles ambition, at ortodontisk visitation og behandling sker rettidigt. I Greve Kommunes Tandpleje har vi fokus på trivsel og på at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. I Tandplejen løses opgaver i høj kvalitet altid med borgeren i centrum. I medarbejdergruppen arbejder vi løbende med inddragelse og med at styrke sammenhold og arbejdsglæde. Du vil indgå i faglig sparring på tværs af faggrupper og opleve at medarbejderne er dygtige, veluddannede og interesserede i ortodonti. Vi søger en ambitiøs og dygtig specialtandlæge, der ønsker at bidrage til udvikling og høj kvalitet i vores tandregulering. Du vil indgå i tæt samarbejde med vores specialtandlæge. Sammen vil I fortsætte det gode og tætte samarbejde med overtandlægen om at sikre den vigtige opgaveløsning, der ligger i vores tandregulering. Vi arbejder med gensidig tillid og stor respekt for hinandens faglighed og vi ønsker, at du skal indgå i dette samarbejde. Du vil få mulighed for at præge udviklingen og fremtiden i vores tandregulering. Vi arbejder med journalsystemet TAND (Solteq), røntgenprogrammet Romexis, på klinikken anvendes
3-shape TRIOS 5 scanner og TIOPS opmålingsprogram.
Stillingen er en 2 dages stilling, ugedage fastlægger vi sammen.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte overtandlæge Marie Korsholm på mail mkh@greve.dk/ tlf. 43 97 91 91 eller specialtandlæge Henriette Vedtofte mail hve@greve.dk /tlf. 43 97 33 33. Du er også meget velkommen til at aflægge os et besøg. Ansøgningsfrist 10. juni 2025, vi forventer at holde ansættelsessamtaler i slut juni/start juli efter aftale med dig.