Jobopslag

Tandplejer søges til ny Godt Smil klinik i Haderslev

Tandplejer | Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 16-01-2025
Skal du være vores første tandplejer på holdet, når vi starter vores helt nye Godt Smil klinik i Haderslev?

Vi åbner en ny Godt Smil klinik i Haderslev omkring juni 2025. Derfor får vi brug for en dygtig tandplejer til vores nystartede team. Vil du være en del af den helt unikke oplevelse, når der skal etableres en ny klinik og opbygges et stærkt team? Og kunne du tænke dig at arbejde tæt sammen med tandlæger og have en vigtig rolle på klinikken?

Så er det nu, du skal slå til!

Bliv en del af en helt nybygget klinik og et helt nyt team

Vores nye klinik ligger centralt og har gode transport og parkeringsforhold. Klinikken bliver bygget op helt fra bunden af, så den bliver både superflot og funktionel. Vi er indrettet med 9 lyse klinikrum og med det nyeste digitale udstyr.

Vi har allerede en erfaren klinikpartner med på holdet, men vi glæder os til at sammensætte det nye drømmehold i Haderslev. Her får du muligheden for at blive en del af det helt særlige ved at være med fra begyndelsen.

Vi har brug for en tandplejer på fuld tid - men har du særlige ønsker, lytter vi gerne til dem, ligesom vi altid forsøger at være fleksible i forhold til arbejdstid.

Din hverdag:

  • Du får en hverdag med spændende og selvstændige behandlinger - for vi har allerede mange patienter i Haderslev, der bare venter på, at vi åbner
  • Du kan koncentrere dig om dine patienter og behandlinger, da vi har styr på alt det andet
  • Du kan forvente hjælp fra dine kolleger på klinikken, og alle de supportfunktioner der sørger for, at din hverdag fungerer

Vi støtter dig i din faglige udvikling

Hos Godt Smil har vi fagligheden i højsædet, og hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde. Vi ved, at du som medarbejder er vores vigtigste styrke, og derfor går vi op i, at du har mulighed for både interne og eksterne kurser samt efteruddannelse. I det daglige har du naturligvis altid dine kolleger at sparre med.

Vi tager os af det praktiske, så du kan fokusere på patienterne

Vi har samlet administrationen centralt, så du kan fokusere på at give patienterne den bedste behandling. Det er noget, der kan mærkes, for patienttilfredsheden på vores klinikker er helt i top. Se, hvad vores patienter mener på Trustpilot.

Din profil:

Du er tandplejer, og vi tilpasser opgaverne til dit erfaringsniveau. Det afgørende er, at du:

• er ambitiøs i forhold til at give patienterne en god oplevelse og behandlinger af høj faglig kvalitet.

• forstår nødvendigheden af et tæt samarbejde med de andre behandlere på klinikken.

• er en teamplayer og bidrager til den gode stemning på klinikken.

• prioriterer løbende efteruddannelse – og især faglig sparring med dine kolleger.

Hvorfor Godt Smil?

Godt Smil er lige nu inde i en fantastisk udvikling og har pt. 36 klinikker i Danmark. I takt med et stigende antal klinikker og patienter får vi også løbende brug for flere dygtige kollegaer.

Godt Smil tilbyder veltilrettelagte rammer og vilkår samt en central administration og servicecenter, så du som behandler kan koncentrere dig om det faglige og patienterne.

Men godt arbejdsliv handler også om at have gode kolleger. Derfor prioriterer vi sociale aktiviteter og det at have det sjovt sammen!

For spørgsmål vedrørende stillingen, kontakt CEO Anders Bjergegaard, på mail: arb@godtsmil.dk eller på tlf: +45 28 87 49 14

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på email. For at komme i betragtning bedes du derfor sende din ansøgning via vores hjemmeside under "Ledige stillinger" ved at klikke på "SØG STILLINGEN".

Kontakt annoncøren