Tandplejer | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 14-01-2025
Kære tandplejer.
Vi ved, at mange søger dig - den søde, sjove og faglig interesserede tandplejer og det gør vi også, men vi vil gerne lokke dig med:
-
En hverdag, hvor du kan få indflydelse på det du laver, hvor dine kompetencer bliver brugt, værdsat og udviklet
-
En klinik, som stiler efter at være moderne, højteknologisk og i konstant udvikling, som gør at vi hele tiden kan tilbyde en professionel behandling af højeste standard
-
En masse søde patienter, som fylder din kalender, men uden et alt for højt tempo
Skønne kollegaer og et motiverende arbejdsmiljø, hvor du vil være omgivet af faglighed, tæt sammenhold, høj trivsel, gode grin og ikke mindst et samvær som du vil glæde dig til, at møde ind til – selv på en grå og kedelig mandag morgen.
Vores team består af 3 klinikassistenter, en klinikadministrator/receptionist, dig og to tandlæger.
Ansættelse ønskes pr. 1. februar eller 1. marts 2025
Vi ligger centralt i Birkerød i gåafstand fra S-tog og med gode P-forhold.
I klinikken arbejder vi med Aldente, SureSmile, Triosscanner, Tekscan og laser og er selvfølgelig indstillet på at bruge tid på oplæring.
Ved interesse bedes ansøgning samt CV sendt til mail@birketand.dk
Ved spørgsmål rettes henvendelse til tandlæge Pernille Mikkelsen på tlf.: 26 71 05 70
Om Tandlægerne Mikkelsen
Tandlægerne Mikkelsen er en privat praksis hvor høj faglighed, gode patientoplevelser, et lærerigt arbejdsmiljø og en velfungerende personalegruppe er noget vi er stolte af.
Vores patienter er selvsagt klinikkens primære fokus og de skal forlade klinikken med en oplevelse af en professionel og grundig behandling præget af høj faglighed og tillid til behandleren.