Jobopslag

Smilende og omsorgsfuld tandplejer søges til klinik i Gentofte

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 20-11-2024

Vores vellidte og altid smilende tandplejer har af familiemæssige årsager valgt at flytte arbejdspladsen tættere på sin bopæl. Vi søger derfor en ny tandplejer-kollega fra januar 2025. Stillingen er 27-29 timer/ugentligt med en ugentlig fridag.

Hvem er vi?

Tandlægerne i Vangede er først og fremmest en familietandlæge og en tandlægepraksis, hvor patienterne kommer fordi de kan lide stemningen på klinikken. Og hvor de trygt kan gå hele livet – uanset behandlingsbehov. Vi har en stærk tilknytning til lokalområdet og gør en stor indsats for at være synlige og støttende i lokalmiljøet.

’Vi’ er 3 erfarne tandplejere, 3 tandlæger, 3 klinikassistenter og en lægesekretær. Vi har et godt arbejdsmiljø og en ambitiøs og moderne tandklinik. Vi har fokus på kollegialt sammenhold og den fælles trivsel, bl.a. med frokostordning. Og så er vores patienter vant til det gode samarbejde mellem tandplejer og tandlæge.

Klinikken ligger centralt i Vangede (ikke så langt fra IKEA i Gentofte) og er godt placeret i forhold til offentlig transport, de større indfaldsveje til København og har gode, gratis parkeringsmuligheder.

Hvem er du?

Fokus hos os er på den gode behandling – ikke på omsætningen. Det samme skal være gældende for dig. Vi forventer, du er åbensindet, vægter din faglighed – og din videre faglige udvikling – højt, og at du brænder for den profylaktiske indsats. Du er klar til at tage imod gode råd, tips og tricks fra erfarne kolleger, og du vil gerne selv bidrage med idéer, der kan gøre en forskel for patienter og for klinikken.

Vi forestiller os, at du er uddannet tandplejer med et par års erfaring og søger ansættelse 4 dage om ugen. Og så er lokalkendskab en fordel, men bestemt ikke et krav.

Det praktiske

Klinikkens åbningstider, og dermed også dine arbejdstider, tilgodeser familie- og fritidslivet. Og der vil ikke være weekendarbejde.

Vores prioritet er den gode opstart, så den første måned vil fokus primært være på at lære klinikkens flow, dine nye kolleger, og ikke mindst vores patienter at kende. Og dertil kommer selvfølgelig en grundig introduktion til klinikkens journalsystem og aftalebog (Aldente), journalisering, afregning osv.

Opstart primo januar 2025. Stillingen er som udgangspunkt 29t/ugentligt, med en ugentlig fridag, men færre/flere timer er også en mulighed.

Lyder jobbet som noget for dig, så send en motiveret ansøgning sammen med CV til Henriette på ho@vangedetand.dk. Henriette kan også kan kontaktes på tlf.: 2543 2454.

Om Tandlægerne i Vangede

Vi har brugt mange år på at skabe en tandlægepraksis, hvor patienterne kommer fordi de kan lide stemningen på klinikken. Vi kender vores patienter, og de har også et forhold til os som andet end 'borebisser'. Og så er fokus altid på den gode behandling - ikke omsætningen.