Jobopslag

Pligtopfyldende klinikassistent tilbydes attraktive ansættelsesvilkår i Søborg

Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 14-10-2024

Leder du efter nye udfordringer, et godt arbejdsmiljø eller søde kolleger? Måske alle tre? Så synes vi, du skulle sende din ansøgning og dit CV til os.

Hvem er vi?

Vi er en mindre og hyggelig almen praksis bestående af to tandlæger, en tandplejer og en klinikassistent. Vi bestræber os på altid at levere en rolig, venlig og dygtig behandling til vores patienter, som ofte bliver hos os i årtier. Hos os er patienten i fokus og det handler om at gøre en forskel for den enkelte. For at levere den gode patientoplevelse hver gang er et godt arbejdsmiljø rigtig vigtigt for os. Både ved stolen, i receptionen og til frokost. Vi har det sjovt og der er plads til alle, for det er rarest og sådan arbejder vi bedst.

Hvem er du?

Er du pligtopfyldende, venlig og klar på at udvikle dig? Har du gåpåmod, er du grundig og har du en naturlig evne til at holde flere bolde i luften? Vi forventer ikke, at du kan alting fra dag et, men med tiden vil du kunne:

  • assistere effektivt ved alle typer behandlinger
  • skrive journal
  • have selvstændig patientkontakt i receptionen
  • bruge IT-systemet Aldente
  • ... og meget mere

Du får selv indflydelse på dit arbejde. Har du en super god idé til noget, vi bør gøre, eller har du lyst til at lave markedsføringskampagner på vores Facebook? Dine arbejdsopgaver former sig efter dine evner og ønsker og de kan sagtens ændre sig med tiden.

Ansættelsesvilkår

Din løn fastsættes af HK-overenskomsten med personligt tillæg efter kvalifikationer. Desuden tilbyder vi betalt frokostpause, frugtordning, kaffe og nogle gange fælles morgenmad. Og så har vi altid et brag af en julefrokost! Vi har længe åbent to dage om ugen, men til gengæld får du tidligt fri onsdag og fredag. Afhængigt at dine ønsker kan stillingen enten være fuldtid eller deltid. Klinikken ligger tæt på Buddinge Station, og der er gratis parkering i gården.

Tag kontakt til os

Vi afholder samtaler løbende, så tøv endelig ikke med at skrive til os på charlottefollinprivat@gmail.com hvis du er interesseret eller har spørgsmål. Du kan også læse mere om klinikken på vores hjemmeside (se nedenfor). Vi søger 1 klinikassistent med tiltrædelse 1 december,eller efter nærmere aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.