Jobopslag

Odder Kommunale Tandpleje søger tandlæge

Tandlæge | Fuld tid | Region Midtjylland | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 02-10-2024

I Odder kommunale Tandpleje, har vi tandlægestilling ledig pr. 1. 12. 2024 eller snarest derefter. Stillingen er på fuld tid.

Vi har en velfungerende tandpleje med 18 dygtige og engagerede medarbejdere, der leverer tandpleje til ca. 5600 børn og unge, og ca. 250 patienter i voksentandplejen (2024).

Vi er samlet på én central klinik, hvor vi også tilbyder tandregulering. Klinikken er nyindrettet i 2015 og er beliggende i Odder by.

Vi har nyt og moderne udstyr, bla. 3D scanner, Reciproc og Units fra 2021. Vi står overfor en lokalemæssig udvidelse for at kunne rumme tilgangen af unge voksne fra 18-21 år.

Vi arbejder behovsorienteret med forebyggende, sundhedsfremmende og behandlende tandpleje til de forskellige patientgrupper.

Vi arbejder med teamtandpleje og en høj grad af uddelegering. Dette indebærer, at du skal kunne overskue kalibrering og faglig sparring i dagligdagen.

Vi søger derfor en erfaren tandlæge, som har arbejdet med og interesse i alle former for tandlægearbejde. En tandlæge som kunne tænke sig at være med til at udvikle og implementere vores nye gruppe af unge voksne i tandplejen.

Vi forventer du er fagligt ajour, og ønsker en udviklende karriere i børne og ungdomstandplejen, hvor relationsarbejdet fylder meget sammen med høj faglighed.

Du vil få mulighed for udvikling både fagligt og personligt, vi vægter videreuddannelse højt.

Vi har en uhøjtidelig omgangstone og har fokus på trivsel, drift og stærke relationer.

Du vil indgå i tværfaglige samarbejder på tværs i kommunen. Du skal have interesse i at udvikle, motivere og inspirere medarbejdere omkring dig. Du vil få mulighed for at deltage i ERFA-grupper.

Vi søger derfor en tandlæge

  • med høj faglighed og fokus på udviklende drift.
  • der ansvars- og kvalitetsbevidst.
  • der mestrer relationsarbejdet.
  • der er fleksibel og stabil.
  • har erfaring med endodonti, protetik og interesse for kirurgi.

Ansøgningsfrist søndag d. 20.10. 2024, samtaler forventes afholdt i uge 44.

Yderligere oplysninger kan indhentes ved Overtandlæge Estrid Havemann 29 48 56 50 . Du kan læse mere på tandplejen-odder.dk