Jobopslag

Greve TandlægeCenter søger en kvalitetsbevidst tandplejer

Tandplejer | Deltid, Fuld tid | Region Sjælland | Privat praksis | Oprettet d. 30-08-2024

Da en af vores værdsatte tandplejere har valgt at forfølge en drøm om at arbejde i den kommunale tandpleje, søger vi nu en kvalificeret tandplejer til at overtage hendes stilling. Nederst i annoncen kan du læse hendes udtalelse om, hvordan det er at arbejde som tandplejer i Greve TandlægeCenter.

Lidt om Greve TandlægeCenter

I Greve TandlægeCenter er vi drevet af at forbedre danskernes livskvalitet gennem deres tænder. Denne ambition er kernen i alle aktiviteter på klinikken - helt fra når vi tager telefonen, til patienten sidder i stolen.

Du vil blive en del af et team bestående af 3 tandlæger, 3 tandplejere, 1 ekstern kirurg, 6 klinikassistenter, 2 sterilmedhjælpere, 1 klinikkoordinator og 1 klinikchef.

Vi er en moderne og veludstyret tandklinik med 6 klinikrum. Vi arbejder med alle områder indenfor tandbehandling, herunder kirurgi og tandregulering med Invisalign.

Vi er medlem af dinTANDLÆGE, og tilbyder herigennem bl.a. efteruddannelsesprogram, faglige aktiviteter og sundhedsforsikring.

Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside: www.grevetandcenter.dk.

Vi tilbyder

  • Velfungerende klinikrammer med en del sociale arrangementer i løbet af året.
  • En arbejdsplads med et ambitiøst team.
  • Medbestemmelse og ansvar.
  • Hjælp til afrydning, afspritning og opdækning.
  • Faglig sparring gennem jævnlige fælles behandlermøder og tandplejermøder
  • Personlig og faglig udvikling gennem kurser og efteruddannelse.
  • Attraktiv frokostordning og sundhedsforsikring.

Vi søger en tandplejer, som kan se sig selv i følgende

  • Du er empatisk, kommer med en positiv indstilling og vægter et godt arbejdsmiljø.
  • Du er serviceminded, tålmodig og kender betydningen af god patientpleje.
  • Du har fokus på egen udvikling, og vil samtidig bidrage aktivt til klinikkens udvikling.
  • Erfaring fra privat praksis er et plus, men ikke et krav.

Antal timer

23-30 timer fordelt på 3-4 dage om ugen, men aftales nærmere med dig.

Tiltrædelse og ansøgningsfrist

Tiltrædelse: Oktober/November 2024

Ansøgningsfrist: 18. september 2024. Der vil løbende blive kaldt ind til ansættelsessamtaler.

Ansøgning med foto og CV sendes til klinikchef, Rami Channir, på e-mail: rami@grevetandcenter.dk

Har du nogen spørgsmål, kan du skrive til os på ovenstående mailadresse eller ringe til Rami Channir på 3086 1606.

Om Greve TandlægeCenter

Udtalelse fra tandplejer Emily Thysell

Jeg har haft tre fantastiske år på Greve TandlægeCenter. Fra første dag blev jeg taget godt imod og fik mulighed for at følge erfarne kollegaer. Arbejdsmiljøet er præget af stærkt sammenhold, godt humør og en høj faglig standard. Der er fokus på fleksibilitet og gode arbejdstider, hvilket skaber en god balance mellem arbejde og fritid.

Som tandplejer har vi tid til at forberede os før første patient, og vi har medbestemmelse over vores tidsplan. Der er altid hjælp til praktiske opgaver, og vi har adgang til det nyeste udstyr. Klinikken prioriterer løbende sparring og udvikling, både gennem interne møder og årlige kurser. Det sociale sammenhold styrkes gennem fælles arrangementer, som sommerfest, julefrokost og hyggelige eftermiddage.

Kontakt annoncøren