Jobopslag

Tandplejer til tandlægen.dk i Solrød

Tandplejer | Deltid | Region Hovedstaden | Privat praksis | Oprettet d. 26-08-2024
Er du tandplejer og drømmer du om at blive en del af en moderne klinik med et stærkt fællesskab?

Så er det måske dig vi søger!

Hos os lægger vi vægt på udvikling, faglighed og trivsel. Vi glæder os til at lære dig at kende og garanterer for, at du kommer godt fra start uanset om du er erfaren eller nyuddannet tandplejer.

tandlægen.dk Solrød for voksne og børn
Vi er en moderne klinik - opdateret med den nyeste teknologi og viden, der søger dig, der ønsker at arbejde med alle aspekter af tandplejerfaget.

I kommunen har privatpraktiserende tandlæger en aftale om også at behandle børn og unge, og vi har således glæde af at varetage hele familiers tandsundhed.

Vi er en klinik med et godt team, pt. bestående af to tandlæger, en kirurg, to tandplejere, fire klinikassistenter og en i sterilmedarbejder. Vi udfører alle former for almindelige tandbehandlinger.

Vi lægger stor vægt på at skabe tryghed for vores patienter og minimere nervøsitet forbundet med tandbehandlinger.


Tandlægen.dk - et fællesskab med bootcamp og mentorordning
Som en del af tandlægen.dk sætter vi den enkeltes faglige udvikling meget højt og tilbyder løbende kurser. Tandplejerfunktionen bliver netop prioriteret højt i kæden og bliver set som en fast del af behandlergruppen. Alle behandlere tilbydes lupbriller med lys, da det skaber de bedste arbejdsbetingelser.

For ansatte tandplejere med max 18 måneders anciennitet, tilbyder vi deltagelse i bootcamp i 2025. Bootcampen giver ekstra god indføring i særloven, journalskrivning, behandlingsplaner, PA-behandlinger mv. Samtidig bliver man tildelt en mentor, som altid er klar med gode råd og sparring om stort og småt, når tvivlen sætter ind i hverdagen.


Om dig og jobbet:
Du kan være erfaren eller nyuddannet. Vi ved, at man som ny har meget at byde på, men at man ofte lige skal etablere sig og ind i rutinerne på klinikken. Her er sparring, udvikling og det gode fællesskab afgørende og derfor vægtes områderne højt i kæden.

Som tandplejer har du en central rolle og skal være garant for en kompetent behandling af vores patienter inden for tandplejerfaget. Dette indeholder bl.a. undersøgelser og diagnostik samt PA-behandlinger.

Vi forventer desuden, at du:

  • er positiv og smilende
  • har stor empati i forhold til at møde mange forskellige mennesker
  • er rolig og tillidsvækkende - også i relation til børn
  • er fagligt engageret og brænder for dit fag
  • sætter en ære i at yde god kvalitet og service

Vi foretager i øvrigt behandlinger på et højt niveau og har derfor generelt fokus på vedvarende efteruddannelse.

Vi tilbyder dig et godt arbejdsmiljø, et stabilt klinikteam med skønne kollegaer, og faste sociale arrangementer.

Stillingen er som udgangspunkt 4 dage om ugen med fridag om fredagen.


Kontakt
Hvis du synes, at ovenstående lyder interessant og ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Klinikleder Mie Weiland på mail.: mws.solroed@tandlaegen.dk

Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.



tandlægen.dk vil være Danmarks fagligt stærkeste kæde, der sikrer danskerne den bedste tandsundhed i Norden.

Som en kæde i vækst med høje faglige ambitioner ønsker vi at tiltrække og fastholde branchens dygtigste medarbejdere ved at tilbyde udvikling, faglig sparring, et godt arbejdsmiljø og mulighed for specialisering.

Vi tror på, at forskellige perspektiver og baggrunde bidrager til innovation og styrker vores kæde. Vi har en arbejdsplads, hvor alle er velkomne, respekterede og værdsatte uanset køn, alder, etnicitet, seksuel orientering, religion, handicap eller baggrund.

Der er i dag 44 klinikker i tandlægen.dk og over 800 ansatte.
Læs mere på tandlægen.dk og tandlægen.dk/Group.

  • Ansøgningsfrist
    23. september 2024
  • Kontakt
  • Se også
  • Ansøg