Jobopslag

Friskt team søger frisk og smilende klinikassistent!

Klinikassistent | Deltid, Fuld tid | Region Syddanmark | Privat praksis | Oprettet d. 06-05-2024

Vi udvider behandlerstaben med en ny dygtig tandlæge, derfor er der nu en fantastisk mulighed for at blive en del af et friskt team på vores dejlige klinik i Tønder. Vi søger pr. 1. august en smilende og dygtig klinikassistent med gå-på-mod og masser af empati, som brænder for faget.

Teamet består af 3 tandlæger, 1 tandplejer, 3 klinikassistenter med dig og en receptionist. Stillingen er en fuldtids-eller deltidsstilling, afhængig af hvad vi kan blive enige om.

Vi lægger vægt på at du:

• Har en faglig interesse i at arbejde med alle slags mennesker

• Er udannet klinikassistent og faglig stolt

• Er ansvarsbevidst, mødestabil og indstillet på at være fleksibel

• Har fokus på god service – både for patient og behandler

Er du vant til at bruge DentalSuite, er det fordel, men har du let ved at lære nyt er det også et stort plus.

Vi tilbyder en spændende stilling på en arbejdsplads hvor der er stort fokus på arbejde af høj kvalitet, professionelt arbejdsmiljø – og et godt kollegialt netværk. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og sætter stor pris på højt humør og god humor.

Du vil blive en del af en hverdag med afvekslende opgaver, primært ved stolen og i sterilisationen, og hos os er der mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Har overstående vakt din interesse, er du velkommen til at sende en ansøgning, CV samt evt. referencer til job@dentist.dk. Eller du kan ringe til Majbritt for nærmere information 20 77 32 66

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Dentist.dk Tønder

Vi er en del af Dentist.dk

Dentist.dk er en tandlægevirksomhed dannet af flere tandlægeklinikker. På en Dentist.dk klinik får du altid tandlægearbejde af højeste kvalitet til en fair pris og ekstra god kundeservice.

Vi ved altid, hvad der sker indenfor moderne tandbehandling. Vi er kritiske og ekstremt kvalitetsbevidste, når vi udvælger metoder og materialer.

Fordi vi er en del af en kæde, kan vi på klinikken koncentrere os om det vi virkelig brænder for, nemlig at sørge for tandsundheden hos vores patienter. Det kan vi, fordi vi har et bagland der tager sig af alt fra rekruttering til bogføring og alt det andet der hører med til at drive en virksomhed.

Dentist dk´s vision er: At præsentere og formidle de rigtige løsninger, der bedst muligt vil sikre det langsigtede mål for den enkelte patient. At bevare eller få etableret et velfungerede tandsæt samt et æstetisk tilfredsstillende smil, der primært er baseret på patientens egne naturlige tænder. Længst muligt. – Helst livet ud.