Jobopslag

Tandlæge på deltid eller fuldtid søges til Godt Smil Randers

Tandlæge | Deltid, Fuld tid | Region Midtjylland | Privat praksis | Oprettet d. 03-05-2024

Vil du være en del af en god klinik og et stærkt team, og blive en del af en klinik der er startet godt, men kan blive endnu bedre?
Så er du måske den rette til stillingen som tandlæge på deltid/fuldtid hos os i Godt Smil Randers.

Praktiske oplysninger

Stillingen er en deltid/fuldtid - hvad der nu passer dig bedst. Vi tilbyder dig gerne noget nu, men venter også gerne på dig :-)

Vores nye klinik ligger på Østergrave 4 i Randers, tæt på gågaden og offentlig transport. Klinikken har udsigt til Randers Fjord fra venteværelset, 5 lyse og dejlige klinikrum, og alt det nyeste udstyr.

Vi oplever stor patienttilgang til vores klinikker i Godt Smil og derfor kan du forvente, at vi ret hurtigt får mange patienter og at du får en travl hverdag med mange forskellige opgaver.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at sætte dit aftryk på en ny klinik og være med til at bygge noget nyt og enestående op
  • Indflydelse på egne arbejdstider, opgaver og stor mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Unik mulighed for faglig sparring i et bredt netværk på tværs af vores 30 klinikker beliggende i hele Danmark
  • Gode arbejdsforhold med det nyeste digitale udstyr
  • Gode indtjeningsmuligheder og sundhendsforsikring
  • Et Service Center og en reception, der bl.a hjælper dig med at fylde din bog op
  • Dygtige, erfarne og dedikerede kollegaer, der alle prioriterer et godt arbejdsmiljø

Vi støtter dig i din faglige udvikling

Hos Godt Smil har vi fagligheden i højsædet, og hverdagen er præget af et tæt tværfagligt samarbejde. Vi ved, at du som medarbejder er vores vigtigste styrke og derfor går vi op i, at du har mulighed for både interne og eksterne kurser samt efteruddannelse.

Vi har samlet administrationen centralt, så du kan fokusere på at give patienterne den bedste behandling. Det er noget, der kan mærkes, for patienttilfredsheden på vores klinikker er helt i top.

Din personlige profil

  • Du går ikke på kompromis med kvaliteten af dit arbejde
  • Du har patienten i fokus og kan være med til at skabe en positiv omtale af klinikken i lokalområdet
  • Du er præstationsorienteret men tager også ansvar for helheden
  • Du prioriterer efteruddannelse og deler også gerne ud af din viden

Hvorfor Godt Smil Randers?

Hos Godt Smil i Randers er der højt til loftet, hvor hverdagen bl.a. består af masser af grin og til tider dårlig humor, da det er altafgørende for os, at vores medarbejdere synes, at det er fedt at gå på arbejde. Vi har en rigtig god arbejdskultur og lav fraværsprocent.

Den rette kandidat har let til smil og en god evne til at skabe langvarige relationer til vores patienter.

Om Godt Smil

Godt Smil er Danmarks førende tandlægekæde og stadig inde i en fantastisk udvikling . Vi har 35 topmoderne tandlægeklinikker over hele landet. Vi vokser og prøver konstant at udvikle os fagligt og forbedre vores service. Det betyder, at vi hele tiden er på jagt efter erfarne specialister eller nye talenter med lyst og faglige ambitioner til den videre rejse.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Area Manager, Tina Dyrholm på email td@godtsmil.dk eller telefon 26 34 49 13.

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke ansøgninger på email. For at komme i betragtning bedes du derfor sende din ansøgning via stillingsopslaget på vores hjemmeside - ved at klikke på "SØG STILLINGEN".

Vi glæder os til at høre fra dig!
Kontakt annoncøren