Jobopslag

Tandplejen i Ringe søger klinikassistent i barselsvikariat

Klinikassistent | Vikariat | Region Syddanmark | Offentlig - Kommune | Oprettet d. 07-05-2024

Faaborg-Midtfyns kommunale tandplejes filial i Ringe søger en fuldtids klinikassistent til assistance hos tandlæge og tandplejer.

Om dig:
Du er uddannet tandklinikassistent. Du er engageret i dit fag, er glad for udfordringer og er interesseret i at arbejde med børn og unge. Du har lyst til at bidrage til en travl og alsidig hverdag, hvor børnenes tandsundhed er i fokus.
Du er vant til at arbejde i et team, hvor man i fællesskab bidrager til at løse dagens opgaver. Du er glad for det kliniske arbejde ved stolen og kan assistere til alle de mest gængse behandlinger, samt have et godt overblik over sterilisationen. Du er god til at tale med børn og forældre og har forståelse for hvilken type kommunikation og omsorg der skal udvises for såvel små som store børn.

Det er ikke et krav at have erfaring fra kommunal tandpleje, men det vil være en fordel.

Om os:
Filialen i Ringe har knap 8000 børne- og ungepatienter. Vores team har et bredt erfaringsgrundlag og består af tandlæger, tandplejere, klinikassistenter, sekretærer og flexjobbere.
Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med velindrettede lokaler og moderne udstyr. Tandplejen bruger TK2 som journalsystem og VisiQuick som røntgensystem.

Opgaverne løses i en fælles forståelse af, at vi har en sundhedsfremmende og profylaktisk profil, hvor vi ønsker at understøtte patientens evne til livslangt at opretholde en sund mund. Tandplejen har også en mindre filial i Faaborg, hvor der behandles omkring 3500 børnepatienter.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Ansøgningsfrist 12-06-24 kl. 12:00

Samtaler afholdes 20-06-24 efter arbejdstid på klinikken i Ringe

Barselsvikariatet varer fra 12-08-2024 til og med 27-06-2025, evt. senere start og tidligere afslutning efter aftale.

  • Ansøgningsfrist
    12.06.2024
  • Kontakt
    Faaborg-Midtfyn Kommunale Tandpleje
    Rolighedsvej 22, 5750 Ringe
  • Se også
  • Ansøg